10/20/2020

Oksefilet, appelsin, løg, jordskok og syrlig feldsalat.

 

5 Personer.

 

750 Gr. Oksefilet, afpareret            

Smør og olie             

10 Kviste timian

1 Fed hvidløg                     

 Salt og peber 50 Gr. Feldsalat

Olie og eddike

 

3 Rødløg                                     3 Skalotteløg banan   40 Gr. Smør

1 Dl. Appelsinjuice                        1 Tsk. Brun farin      Salt og peber

 

1200 Gr. Jordskokker                             125 Gr. Smør Salt og peber

 

1 Økologisk Appelsin                     100 Gr. Sukker        2 Dl. Vand


 

Tilberedning:

 

Oksefilet:

Brun bøfferne i olie inden smørret tilsættes sammen med soigneret timian og pillet og knust hvidløg.

Steg bøfferne til en kernetemperatur på 52⁰C., og lad dem trække 4 minutter, inden de skæres ud i 2 stykker i længderetningen.

Feldsalat:

Vask og slyng feldsalaten.

Bland ½ Dl. Olivenolie med eddike og smag til med salt og peber.

Lige inden servering svinges feldsalaten i denne marinade, feldsalat afdryppes og tallerkenen afpyntes med 5 stykker feldsalat.

Appelsinglaserede løg:

Pil begge slags løg, og skær rødløgene i tykke skiver.

Flæk skalotteløgene på langs. Brun løgene grundigt på alle sider i smør, tilsæt appelsinjuice og brun farin og kog ind på panden indtil løgene glaserer.

Puré af bagt jordskok:

Vask jordskokkerne, og bag dem i ovnen ved 150⁰C. til de er helt møre og rynkede.

Skrab indmaden ud af jordskokkerne, kassér skallerne, og blend indmaden med smør, salt og peber.

Kandiseret appelsinskal:

Skyl appelsinen, og skræl den med en tyndskræller, så kun den farvede del kommer med og ikke det hvide.

Kog skrællerne op i koldt vand, og kassér vandet herefter; gentag processen 4 gange.

Skær de blancherede skræller i strimler, og kog dem i sukker og vand, til de bliver meget klistrede.

Læg strimlerne på bagepapir, og bag dem i ovnen ved 85⁰C., indtil de er sprøde.

 

Anretning:

 

Anret de 2 stykker bøf med glaserede løg, puré af jordskok, kandiseret appelsinskal og syltet feldsalat.

 

 

Velbekomme!

 

Creme brulée-tærte.

 

 

5 Personer.


125 Gr. Smør                     

250 Gr. Hvedemel               

80 Gr. Sukker

60 Gr. Æg                          

1 Gr. Salt

 

120 Gr. Æggeblommer                  80 Gr. Sukker                    1 Vaniljestang

250 Gr. Piskefløde                      100 Gr. Sødmælk 

 

Tilberedning:

Tærtebund:

Skær smørret ud i tern.

Kom smør, mel, sukker, salt i en skål og smuldre det sammen.


Tilsæt æg og saml dejen.

Rul dejen ud og kom den i en tærteform.

Bag tærtebunden ved 175 grader i 18-20 minutter, med et stykke bagepapir over tærten.

 

Creme brulée-masse:


Kom æggeblommer og sukker i en skål.

Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud og kom dem i skålen med æggeblommer og sukker og pisk det sammen.

Tilsæt fløde og mælk til æggeblommerne og rør det sammen.

 

Creme brulée-tærte:


Hæld creme brulée-massen i den bagte tærtebund.

Sæt tærten i ovnen ved 100 grader i cirka 45 minutter.

Sæt tærten på køl indtil den er helt kold.


Anretning:

 

Drys tærten med sukker og karamellisér den med en gasbrænder.

Kan serveres med frisk frugt, parfait m.m.


 

Velbekomme!



           

 

 



 

2/19/2020

Blomkålscreme med tomatpesto, skinke og krydderurter.




5 Personer.

1 Stk. Blomkål                    
½ L. Sødmælk                    
Salt og Peber
Sellerisalt                           
1 Dl. Creme Fraiche 38%               
Bouillon pasta
Citronsaft

1 Gl. Soltørret tomat            
Lidt hvidløg                         
Salt og peber

5 Skiver Serranoskinke                  
Blandede krydderurter                                                       
                                     

Tilberedning:


Tag bladene af blomkålen, og pluk blomkålen i små buketter.
Skær den hvide stok i mindre stykker, og kog blomkålen i sødmælken til mørhed.

Blend blomkålssuppen, kog ned til rette konsistens og tilsmag.
Lige inden servering tilsættes cremefraichen, og blomkålscremen gives et kort opkog.

Blend de soltørrede tomater med lidt hvidløg, tilsmag med salt og peber, og vurdér hvor meget ”løs” olie, der skal være i massen.

Bag de 5 skiver Serranoskinke i ovnen til sprødhed, og knus til mindre stykker.

Hak de blandede krydderurter groft lige inden servering.


Anretning:


Hæld blomkålscremen op i de varme tallerkener.
Montér suppen med en skefuld soltørret tomatpesto i midten af tallerkenen.
”Drys” med stykker af bagt Serranoskinke” rundt om tomatpestoen.
Læg de grofthakkede krydderurter ovenpå tomatpestoen.


Velbekomme!