Viser opslag med etiketten Portobello. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Portobello. Vis alle opslag

2/12/2018

Portobello svampesuppe med syltede østershatte og ristet rosenkål



6 Couverter.

750 Gr. Portobello svampe    
2 Store skalotteløg              
2 Fed hvidløg
1 Dl. Hvidvin                      
Revet skal fra 1 citron                   
2 Kviste Merian
4 Kviste Timian                   
4 Dl. Piskefløde                   
Olie
2 L. Hønsefond                   
Salt, peber og citronsaft

500 Gr. Østershatte             
½ L. Eddike                        
500 Gr. Sukker
1 Spsk. Salt                       
1 Spsk. Peberkorn               
1 Kvist krondild
1 Spsk. Korianderfrø            
Olie

250 Gr. Rosenkål                
Olie

Ærteskud

Godt brød


Tilberedning:

Rist svampene af på middelhøj varme, så de bruner.
De må ikke blive sorte.
Tilsæt de hakkede skalotteløg og sauter dem.
Tilsæt herefter hvidløg og citronskal.
Når det er sauteret let, tilsættes hvidvin, hønsefond og fløde.
Kog igennem sammen med merian og timian.
Efter ca. 10 minutter tages krydderurterne op, og suppen blendes, til den har en cremet konsistens.
Tilsmages med salt, peber og citron.

Riv østershatte i små strimler.
Rist hårdt af i olie.
Herefter koges en blanding af eddike, sukker, salt, peber, krondild og korianderfrø igennem.
Østershattene koges med de sidste 5 minutter.
Sæt dem koldt, og lad dem køle ned i lagen.

Rosenkålene pilles, skæres i kvarte og ristes i olie til de er gyldne, så noter af nød bliver fremtrædende.


Anretning:

Det forekommer måske let at anrette, men vis mig hvordan, I som gruppe vil anrette suppen.

Server godt brød til.



Velbekomme!

12/14/2017

Mørbrad med bøgehat, Portobello, gulerodsfritter og brøndkarsecreme.




6 Couverter.

6 Mørbradbøffer af ca. 175 Gr. pr. stk.         
Smør til stegning       
Salt og peber
3 Kviste frisk timian           

4-6 Portobello svampe          
100 Gr. Bøgehatte               
1 Fed finthakket hvidløg     
Frisk timian, finthakket

36 Gulerodsfritter 6 X 1 Cm.  
Smør til stegning       
Hakket kruspersille   

2 Dl. Hønsebouillon              
1 Bdt. bredbladet persille 1 fed hvidløg
1 potte brøndkarse (gem lidt til drys på retten)      
25 g smør (koldt skåret i små tern)
1 Spsk. Citronsaft               
Salt og peber Evt. Lidt ekstra citronsaft



Tilberedning:

Brun mørbradbøfferne hurtigt på en varm pande i smør med 3 kviste frisk timian, krydr med salt og peber og stil til side.

Rengør svampene, skær Portobello svampene i mindre stykker og skær roden af Bøgehattene, og skær dem i stykker til samme størrelse som Portobello svampene.
Steg svampene på en pande i smør til de er gyldne, og stadig med lidt væde, idet svampene skal i ovnen inden servering.
Tilsæt hvidløg, timian og krydr med salt og peber, og stil til side.

Giv hønsebouillon et opkog.
Pluk bredbladet persille og brøndkarse.
Pil og snit hvidløget i skiver.
Kom krydderurterne i et blenderglas sammen med hvidløg, smør og lidt citronsaft – hæld den varme bouillon i glasset.
Blend ved høj hastighed til det er helt grønt og jævnt.
Krydr med salt og peber og evt. lidt ekstra citronsaft, og stil til side.

Skræl gulerødderne og skær dem præcist i ”fritter” i størrelsen 6 X 1 Cm.
Brun dem hurtigt i smør, og stil til side.


Inden anretning steges mørbradbøfferne i ovnen ved 185⁰C. i 1 – 2 minutter, og trækker i 5 minutter inden servering.

Svampe og gulerodsfritter bages i ovnen ved 185⁰C. i 4 – 6 minutter.

Brøndkarsecremen varmes lige inden servering uden for meget piskning.
(Farven kan eventuelt justeres med lidt ascorbinsyre!)


Anretning:

Anret de rosa stegte mørbradbøffer på en tallerken Kl. 18:00
Lav 3 stationer med 3 x 2 gulerodsfritter rundt om tournedosen.
Læg varm brøndkarsecreme mellem stationerne.
”Drys” med varme svampe (gerne lidt ovenpå mørbradbøffen) og brøndkarsekviste.


Velbekomme!