Viser opslag med etiketten karse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten karse. Vis alle opslag

12/08/2018

Asiatisk sild med carry, peberrod, æble og karse



5 Couverter.

3 hele marinerede Tenax sildefileter

2 Dl. Hellmann     
1 Dl. Creme fraiche 38 %      
2 - 3 Spsk. Carry
1 Spsk. Fintrevet ingefær                 
1 spsk. Fintrevet peberrod
3 Stk. Syltede finthakkede drueagurker    
Salt og peber

1 rødt æble 
Karse efter behag               
2 ”Smilende æg”


Tilberedning:

Dræn sildene grundigt.
Dup dem helt tørre, 
og skær dem i firkantede lige store stykker.

Bland ingredienserne til dressingen sammen, 
og vend silde stykkerne heri.
Lad sildene stå på køkkenbordet i 30 minutter og herefter på køl i dressingen i mindst 1 time.
Inden serveringen afdryppes silde stykkerne for overskydende dressing, som serveres á part.

Vask æblet.
Skær æblet i fire dele uden om kernehuset, og skær hver del i tynde både.


Anretning:

Vis mig en flot buffetservering pyntet med æble, æg og karse.


Velbekomme!

3/11/2018

Hjerte, syltet løg, Lyonnaise, flækærter og persilleolie




5 Couverter.

2 Stk. Grisehjerter              
1 Gr. Enebær            
2 Kviste timian
1/6 Solohvidløg                   
1 Dl. Æblemost                   
½ Dl. Æbleeddike
1 Dl. Vand                          
Salt og peber            
Rapsolie

100 Gr. Bananskalotteløg                
½ Dl. Æbleeddike                
15 Gr. Sukker

100 Gr. Gule flækærter                  
Vand                       
Salt og peber
25 Gr. Creme Fraiche 38%    
25 Gr. Rapsolie                   
Æbleeddike
2 Gr. Ristet kommen

500 Gr. Bagekartoffel                    
125 Gr. Løg                        
50 Gr. Smør
Salt og peber            
5 Stk. Daioleforme             
 Persille

10 Gr. Persille           
¼ Dl. Rapsolie           
Salt og peber

Karse, skovsyre, fuglegræs, ærtespirer m.m.m.


Tilberedning:

Klargør grisehjerterne ved at skylle dem grundigt og få alle blodrester ud.
Skær de største stammer og årer væk.
Krydr hjerterne med salt og peber.
Varm olien i en stegegryde.
Brun hjerterne grundigt af, og tilsæt enebær, timian, hvidløg, æblemost, æbleeddike og vand, og læg låg på gryden og stil den i ovnen ved 175⁰ C. i 2 timer.
Herefter trækker hjerterne i ”lagen” indtil servering.

Pil løgene og skær dem i 5 mm. skiver.
Kom løgene i en gryde sammen med eddike og sukker.
Kog løgene i 2 minutter, og lad løgene trække i lagen indtil servering.

De gule flækærter koges møre i vand, afkøles lidt og blendes til en lind puré med creme fraiche, olie, eddike og kommen.

Kartofler og løg sauteres på en pande, krydres og presses ned i en Daioleform.
Bages færdige i ovn inden servering, og drysses ved servering med hakket persille.

Skyl persillen grundigt.
Kom olie og persille i en blender, og blend til grøn ens konsistens, og tilsmag med salt og peber.


Anretning:

Skær de halverede varme hjerter ud i tynde skiver.
Anret de øvrige ingredienser på tallerkenen, således Du tager hensyn til farver, konsistens, varme og æstetik.


Velbekomme!

9/22/2013

Letrøget Langefilet med salturt, rødbedemayonnaise og godt brød




6 Personer forret.

750 Gr. Soigneret Langefilet                
12 Stilke salturt                               
4 Dl. Rapsolie
4 Pasteuriserede æggeblommer           
Salt                                               
Citronsaft
2 Blendede skiver rødbede                  
Røgesmuld                                       
6 Duske dild
Lidt karse                                        
4 Stilke purløg

½ Pk. Gær                                      
½ L. Vand                                       
¾ Dl. A 38
Lidt salt og sukker                            
Ca. 1 Kg. Mel                                   
Olie
Græskarkerner                                 
Solsikkekerner                                

Tilberedning:

Soigner Langefileten og skær den ud i 6 pæne stykker.
Drys med salt og stil koldt i 15 min.
Klargør til rygning (Varm pande, rygesmuld, filet mellem 2 stænklåg, vådt stykke over).
Røg filetstykkerne i ca. 10 min. alt efter hvor god røgudviklingen er.
Placér de røgede filetstykker i køleskab med film over.

Rør de pasteuriserede æggeblommer seje med salt.
Smag til med citronsaft og tilsæt koldpresset rapsolie lidt af gangen til passende konsistens. (Hvis konsistens bliver for tyk, så spæd med varmt vand)
De 2 meget godt blendede rødbedeskiver tilsættes mayonnaisen, og der tilsmages med salt og peber.


Salturten blancheres i letsaltet vand til al dente konsistens, nedkøles straks i isvand, og sættes til side.

Opløs gæren i det kolde vand, tilsæt A 38, salt og sukker.
Ælt melet i efterhånden – til dejen slipper.
Stil koldt i 60 min.
Formes til brød og hæver i 30 min.
Pensles og drysses med græskar- og solsikkekerner, som er blandet med lidt mel.
Bages ved 160° C. i 30 – 40 min. alt efter ovnens effektivitet.

Dild, karse og purløg skylles, og klargøres i passende stykker.

Lun den røgede Langefilet i ovnen ved 160° i 5 – 8 min.

Anretning:

Læg den letrøgede Langefilet i kanten af lidt rødbedemayonnaise.
Læg 2 stilke salturt på mayonnaise, og pynt fisken af med de klargjorte krydderurter.

Servér dejligt lunt hjemmelavet brød á part.