Viser opslag med etiketten Nelliker. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Nelliker. Vis alle opslag

1/02/2008

Arme riddere med øliscreme og blommekompot

Til 4 personer

4 skiver daggammelt brød
2 dl creme anglaise
2 tsk kanel
4 spsk sukker
smør til stegning

ISCREME
2 ½ dl mørk øl
2 ½ dl fløde
100 g sukker
4 æggeblommer

BLOMMEKOMPOT
6 modne mørke blommer
2 spsk rørsukker
1 nellike
kornene af ½ stang polynesisk vanilje
lidt stødt kanel
lidt hvidvin

Dyp brødskiverne i creme anglaise og vend dem i en blanding af kanel og sukker.
Steg dem gyldne i smør på en pande og dryp dem af på et stykke fedtsugende papir.
Skær kanterne af.

ISCREME
Bring øllet og fløden i kog med sukkeret.
Kom æggeblommerne op i en skål og tilsæt den varme flødeblanding lidt efter lidt under omhyggelig omrøring.
Hæld blandingen tilbage i gryden og legér den ved svag varme, til temperaturen er ca. 67°.
Køl cremen helt af og kør den på en ismaskine.

KOMPOT
Skær blommerne i både og karamellisér sukkeret med krydderierne.
Vend blommebådene i karamellen sammen med en smule hvidvin.
Sammen med den saft, blommerne afgiver, vil hvidvinen ’løsne’ karamellen.
Kog blommerne let møre og køl dem af. Husk at fjerne nelliken.

ANRETNING
Fordel de arme riddere på 4 tallerkener og kom lidt blommekompot på toppen af dem.
Læg et æg af øliscremen ved siden af og brug saften fra kompotten som sauce.

1/01/2008

Pærer pocheret i rød Bordeaux m. Lakridsfromage og Honningkagekiks

5 Personer.

5 Pærer
Rød Bordeaux vin
½ Stang Vanille
10 sorte Peberkorn
1 Stjerneanis
2 Tsk. Kanel
3 Nelliker
125 Gr. Flormelis

75 gr. sukker
1/2 St. Vanille
3/4 Dl. Vand
1/2 Liter letpisket flødeskum
3 Æggeblommer
4 blade gelatine
1 æg
Engelsk lakrids

2 Skiver Honningkage
15 Gr. Smør


Varm vinen op med krydderier og sukker.
Skræl pærerne og damp dem møre i vinen ved lavt blus.
Lad pærerne køle af i halvdelen af vinen, og kog resten af vinen ned til sirup konsistens, og afkøl.

Sukker, vand og lakrids koges igennem til let sirup.
Æggeblommer og æg piskes sammen med vanillemarv, den kogende sirup piskes ned i æggemassen og legeres let over svag varme til cremekonsistens..
Til sidst tilsættes den udblødte, smeltede gelatine i æggemassen.
Den letpiskede fløde vendes i æggeskummet og fromagen fyldes i forme, og køles i køleskab.
Efter samme opskrift kan man fremstille fromager tilsmagt med rom, cognac, whisky,
likører, chokolade, frugtpuré, nødder m.m.

Skær honningkagebrødet i 2 mm. Tykke skiver.
Smelt smørret nøddebrunt og smør det på honningkagestykkerne og rist dem i ovnen
ved 200° C.
Lad honningkagestykkerne køle af over en buet form.

Servér pærerne med reduceret rødvinslage og honningkagekiks placeret sammen med den kolde lakridsfromage.