Viser opslag med etiketten jordbær. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten jordbær. Vis alle opslag

3/29/2013

Blomsterbergs hjemmelavede vanilleparfait med melon chop




5 Personer.
½ Vanillestang                                  
60 Gr. Sukker                                 
 3 Dl. Piskefløde
½ Dl. Pasteuriserede æggeblommer   
 5 Daioleforme

½ Dl. Vand                                      
100 Gr. Sukker                                
 ½ Vanillestang
375 Gr. Blandet melon                       
100 Gr. Jordbær                              
 Citronmelisse

Tilberedning:
Flæk vanillestangen på den lange led og skrab vanillekornene ud med en lille kniv.
Mas kornene med en palet sammen med en lille smule af sukkeret, så kornene skilles ad.
Pisk ”vanillesukker”, æggeblommer og det resterende sukker til æggesnaps med en håndmikser.
Pisk fløden let og vend fløde og æggesnaps sammen.
Fyld vanilleparfaitcremen i forme og frys i minimum 2½ time.

Flæk vanillestangen på den lange led og skrab vanillekornene ud med en lille kniv.
Mas kornene med en palet sammen med en lille smule af sukkeret, så kornene skilles ad.
Kog ”vanillesukker”, vand og det resterende sukker kort op og nedkøl helt.

Vend de fint ensartede skårne melon- og jordbærtern i vanillesirup, lige inden de fordeles som ”toppings” på den frosne vanilleparfait.

Anretning:
Slå vanilleparfaiten ud på tallerkenen, og top op med de ”syltede” melon- og jordbærtern.
Pynt med citronmelisse.

10/06/2010

Jordbærroulade med Limeskum.

6 Personer.

3 æg
1½ Dl. Sukker
60 Gr. Hvedemel
1 Tsk. Bagepulver
Bagepapir

500 Gr. Jordbær
175 Gr. Nutella

½ L. Piskefløde
Fintrevet skal fra 2 lime

Pynt: Jordbær og citronmelisseblade


Tilberedning:

Del æggene i blomme og hvide.
Pisk æggeblommerne lyse og cremede med halvdelen af sukkeret.
Pisk æggehviderne stive, tilsæt resten af sukkeret og pisk til massen er helt blank.
Bland mel og bagepulver sammen.
Vend forsigtigt melblandingen i æggeblommerne.
Vend derefter forsigtigt æggehvidemassen heri.

Smør dejen ud rektangulært 30 cm. X 25 cm. På en bageplade med bagepapir.

Bag roulademassen i forvarmet ovn på anden øverste rille ved 180° C. i ca. 8 minutter.


Skær jordbærrene i mindre stykker, men husk at gemme lidt hele bær til pynt.

Når rouladebunden er afkølet smøres denne med Nutella.
Pisk fløden til skum og tilsæt limeskallen.
Smør halvdelen af limeskummet på rouladebunden.
Drys jordbærrene ud over limeskummet, og rul kagen sammen til en roulade.

Anretning:

Pynt kagen med resten af limeskummet, jordbær og frisk citronmelisse


Velbekomme!

9/13/2009

Vanillesuppe m. friske bær og sorbet

10 Personer.

1 L. Økologisk sødmælk
250 Gr. Sukker
12 Æggeblommer
2 Stænger vanille
40 Gr. Maizenamel
½ L. Piskefløde
6 – 12 friske bær pr. couvert (Alt efter art)
10 kugler Frugtsorbet
Citronmelisse


Maizenamelet udrøres i den kolde økologiske sødmælk.
Æggeblommerne røres let sammen med sukker.
Disse 2 mængder blandes med de flækkede vanillestænger, og dette kommes i en gryde sammen med piskefløden.
Hele mængden legeres under svag varme til ca. 70 Grader (Til tyktflydende konsistens)

I bunden af en dyb tallerken lægges ensartede størrelser af årstidens friske frugt, og den noget afkølede vanillesuppe hældes over, så frugterne knapt er dækket, og til sidst “toppes” med en kugle frugtsorbet og et citronmelisseblad.

TIPS: Suppen kan også serveres helt kold på en lun sommeraften med sprøde nøddepleskner eller krumkager.

1/03/2008

Jordbær og hindbær med ølgelé og creme chantilly

4 personer

1 bakke danske jordbær, renset og skåret i fine tern
1 bakke danske hindbær
1 blad husblas
2 dl stout – Ceres Stout
vaniljestang
2 dl piskefløde
1 spsk flormelis
hakkede, ristede mandler

Fordel hindbærrene i fire glas sammen med jordbærternene.
Læg husblasen i blød.
Varm stouten, knyt væden af den blødgjorte husblas og opløs gelatinen i det varme øl.
Køl det ned og pisk geléen fint.

Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud.
Pisk fløden sammen med vaniljekorn og flormelis, til det giver en let og sød flødeskum.
Hæld den piskede gelé i glassene oven på bærrene og top med creme chantilly.
Drys med mandlerne.

1/02/2008

Lemonsoufflé med rå Jordbærpuré og Mynte

4 – 6 Personer.

1 Æg
50 Gr. Sukker
2 Dl. Piskefløde
2 Dl. Creme Fraiche 38%
Saften af 2 citroner
1 Spsk. Kakao
Revet skal af 1 citron
2 Blade husblas
1 Stang vanille
4 små Makroner
4 stålringe/springform/glasskål.

100 Gr. Jordbær
2 friske Mynteblade
Evt. honning



Pisk fløde og creme fraiche til skum.
Sæt citronsaft, vanillekorn og sukker over lavt blus, til det er lunt. Tilsæt opvredet udblødt husblas.
Pisk æg og lidt sukker til skum, tilsæt den lune citronsaft og pisk i massen, til den er kold.
Vend fløde-creme fraicheskummet i og fyld massen i de små forme med en makron på bunden af hver ring/springform el. glasskål.
Stil souffleerne på køl i et døgn.

Kog reven citronskal i lidt vand med sukker i 20 minutter, til væsken er suget op. Bruges til pynt.

Jordbærpuré :

Blend 100 Gr. jordbær med et par friske mynteblade til en fin sauce, juster evt. med lidt sirup el. honning

Anretning :

Souffleen drysses med kakao, ringen fjernes, og souffleen placeres på tallerkenen.Der lægges en jordbærsauce ring rundt om souffleen, og der ”drysses” med citronskal

1/01/2008

Varme Jordbær m. rørsukker og Grand Marnier

4 Personer.

500 Gr. Jordbær
50 Gr. Smør
50 Gr. Rørsukker
½ L. vanilleis
Grand Marnier
Appelsinjulienne
Citronmelisseblad


Varm rørsukker og smør gyldent på en pande (Må ikke branke) og tilsæt Grand Marnier.
Lad jordbærrene trække kort igennem blandingen og servèr straks med is.
Afpynt med appelsinjulienne og citronmelisseblad.

12/29/2007

Hyldeblomstmarinerede Jordbær med Chilicreme

5 Personer.

750 Gr. Jordbær
Hyldeblomstsaft
1 Appelsin
5 Store makroner
300 Gr. Creme Fraiche 38%
Florsukker
Chilipasta
Citronmelisse
Krystalsukker

Tilberedning:

Tag stilken af jordbærrene, og hæld hyldeblomstsaft over bærrene samt julienne af appelsinskræl og lad trække koldt min. 1 time i køleskab.
Vendes forsigtigt hvert 15 min.

Inden servering halveres jordbærrene.

Rør Creme fraichen med rørsukker, og tilsmag med chilipasta.

Anretning:

Placér en knust makron midt på tallerkenen.
Læg de halve marinerede jordbær på makronerne, monter med lidt Chilicreme, og afpynt med citronmelisse, julienne af appelsinskral og evt. lidt krystalsukker.

Velbekomme!

Friske jordbær i camparifløde

4 Personer.

½ kg. Friske jordbær

50 gr. Smør
2 Spsk. Campari

2 Spsk. Sukker
2 spsk. Rom el. cognac

1 dl. Piskefløde
4 Store makroner



Skyl jordbærrene og lad dem dryppe godt af. Det er nødvendigt at tage blomsten af.
Tilsæt campari og sukker til smørret, så det bliver rødt.
Kom smørret på panden og vend jordbærrene på panden, og varm igennem til alle jordbærrene er vædet af sovsen.
Hæld rommen over flamber. Lad ilden dø næsten hen og sluk de sidste flammer med fløden.
Lad jordbærrene koge for svag varme et minut mere.
Læg en makron i bunden af hver tallerken eller i et portionsglas og fordel jordbærrene med deres sauce over.
Server desserten varm med appelsinstrimler og citronmelisseblade som pynt.

Friske jordbær i camparifløde

4 Personer.

½ kg. Friske jordbær
50 gr. Smør
2 Spsk. Campari
2 Spsk. Sukker
2 spsk. Rom el. cognac
1 dl. Piskefløde
4 Store makroner



Skyl jordbærrene og lad dem dryppe godt af. Det er nødvendigt at tage blomsten af.
Tilsæt campari og sukker til smørret, så det bliver rødt.
Kom smørret på panden og vend jordbærrene på panden, og varm igennem til alle jordbærrene er vædet af sovsen.
Hæld rommen over flamber. Lad ilden dø næsten hen og sluk de sidste flammer med fløden.
Lad jordbærrene koge for svag varme et minut mere.
Læg en makron i bunden af hver tallerken eller i et portionsglas og fordel jordbærrene med deres sauce over.
Server desserten varm med appelsinstrimler og citronmelisseblade som pynt.