Viser opslag med etiketten Cognac. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Cognac. Vis alle opslag

10/25/2020

Dansk efterårs Tapastallerken.

 

 

6 Personer.

 

Limfjordsporter, limfjordsmuslinger, akvavit og spidskommen.

Jordskok, bacon, piskefløde og trøffelolie.

Fuglelever, timian, hvidvin og cognac.

Saint Agur, valnødder, græskar, svedsker og citron.

 

20 Stk. blåmuslinger           Olivenolie                Lidt knoldselleri
1 gulerod                          1 porretop               2 fed hvidløg
1 Tsk. hel spidskommen                2 kviste frisk timian  1 cl. Akvavit
1 dl. Mørk øl (f.eks. Porter) 1 dl fiskefond 100 Gr. koldt smør
Salt, peber
 

Fremgangsmåde:


Rens og sortér muslingerne.
Skær selleri, porre og gulerod i tynde strimler (julienne).
Hak hvidløget groft.
Knus de hele spidskommenfrø ganske let.
Varm olien op i en stor fladbundet gryde.
Vend urter, krydderier og muslinger i den varme olie.
Tilsæt fiskefond, akvavit og øl.
Damp muslingerne under låg 5-6 minutter, til alle muslinger åbner sig.

Kassér de muslinger, der ikke har åbnet sig.

Monter væden med de kolde smørtern og hæld suppen over muslingerne.

 


400 Gr. Jordskokker           1 Spsk. Olivenolie               Salt og peber

Lidt bredbladet persille                  75 Gr. Kartofler                 1 Dl. Hvidvin

3 Dl. Hønsebouillon             Citronsaft                         Piskefløde

Trøffelolie                         Bacontern

 

Fremgangsmåde:

 

75 Gr. Jordskokker rengøres (Ikke skrælles), og skæres i 1 mm. Tykkelse.

Vend disse skiver med olivenolien, og krydr dem med salt og peber.

Tør dem i ovnen ved 150° C. i 30 – 45 minutter.

Tak jordskokkechipsene ud efterhånden som de bliver gyldne.

 

Resten af jordskokkerne rengøres i lighed med de før rengjorte.

Hak persillebladene meget fint og gem stænglerne.

Skræl kartoflerne og skær disse sammen med jordskokkerne i mindre stykker, og kom dem i en gryde sammen med en 3 Dl. varm hønsebouillon, vin og persillestængler.

Kog ingredienserne i ca. 30 minutter, til grøntsagerne er møre.

Tag persillestænglerne op af gryden, og blend resten til en jævn ensartet suppe.

Smag til med salt, peber, citronsaft og piskefløde.

Rist baconternene sprøde på en tør pande.

 

Servering:

Læg en halv spiseskefuld sprødstegte bacontern på bunden af serveringskoppen.

Hæld den rygende jordskokkesuppe over disse bacontern.

Drys med den finthakkede persille, og stænk en dråbe trøffelolie i hver kop efter ønske.

 


½ Hakket løg           1 Hakket fed Hvidløg           ½ Dl. Hvidvin

½ Spsk. Frisk Timian          300 Gr. Fuglelever              ½ Dl. Piskefløde

100 Gr. Tempereret smør              Olivenolie til stegning           Salt og peber

1 Dl. Olivenolie til fritering    Frisk Salvie                        Brødskiver

 

Fremgangsmåde:

 

Sautér løg, hvidløg og timian i lidt olivenolie, og sæt det til side.

Sautér fugleleveren i olivenolie – den må endelig ikke få for meget, da det gør leveren bitter og grynet, den skal være rosa i midten.

Til sidst tilsættes hvidvinen, som simrer med i de sidste minutter.

 

Kom lever med vin og løgblandingen fra før i en blender sammen med smør og fløde.

Blend til konsistensen er som en blød puré.

Smag til med salt og peber.

Hæld parfaiten i en form, og stil den på køl.

Når fugleleverparfaiten er stivnet, kan den kugles op til servering.

 

Fyld en lille gryde med olivenolie.

Fritér salviebladene i olien, det tager kun få sekunder.

Drys med salt.

Rist nogle skiver godt flutes i ovnen eller på brødrister.

 

Servering:

 

Servér aflange kugler af fugleleverparfaiten med friterede salvieblade og de ristede skiver flutes á part.

 


 

200 Gr. Digestive kiks                   ½ Spsk. Brun farin             1 æg

75 Gr. Usaltet smør            20 Gr. Finthakkede valnødder         Aluform

 

200 Gr. Creme Fraiche 38% 150 Gr. Saint Agur              2 store æg

4 Æggeblommer                 3 Spsk. Lys rom

 

Revet græskar                   2 Spsk. Hakkede svesker              Saft af ½ citron

1 - 2 Spsk. Ahornsirup                  5 stængler hakket purløg

 

 

Fremgangsmåde:

 

 

Tærtebund:

 

Digestive kiks, brunt farin, blødt smør og valnødder kommes i en food processer og køres til en masse.

Dette kommes i en smurt aluform og bages 15 min. ved 160° C.

Tærtebunden udtages og afkøles let.

 

Blåskimmelcreme:

 

Alle ingredienser kommes i en blender og køres hurtigt sammen til en glat masse (Ca. 30 sek.) sigtes og smages til med salt og peber.

Denne masse hældes ned over tærtebunden og kommes i ovnen under stanniol ved 160° C. i 40 - 50 min.

Tages ud af ovnen og hviler på køl uden stanniol.

 

 

Græskar og sveskesalat:

 

Græskarret skrælles og rives på rivejern som til råkost salat og kommes i en skål, tilsættes de øvrige ingredienser.

Smages til med salt og peber og trækker til servering.

 

 

Servering:

 

Kagen skæres og lægges på tallerkenen.

Salaten anrettes sammen med blåskimmeltærten på tallerkenen.

2/19/2020

Laks, salturt, farserede Portobellosvampe, rodfrugter og rugbrød




5 Personer.

600 Gr. Norsk laksefilet                 
5 Skiver daggammelt rugbrød         
Rapsolie
Bagepapir                         
Groft salt                         


Intens svampesauce med krydderurter:

250 Gr. Blandede svampe    
1 Fintsnittet skalotteløg                  
Lidt cognac
1 Fed fintsnittet hvidløg                  
5 Dl. Kalvefond                  
Lidt fløde
Salt og peber            
1 Spsk. Blandede friske krydderurter         
Butter Ghee


Cremet Rodfrugtsalat med Salturt:

200 Gr. Knoldselleri i skiver   
150 Gr. Gulerod i skiver                 
50 Gr. Salturt
100 Gr. Porrer i skiver                   
100 Gr. Asparges i 4 cm. Stykker    
10 Gr. Smør
75 Gr. Creme Fraiche 38%    

25 Gr. Sukker

Fyldte Portobellosvampe:

5 Små Portobellosvampe                
200 Gr. Knoldselleri              
100 Gr. Kartoffel
100 Gr. Friskost                  
100 Gr. Cheddar revet                   
Gurkemeje
Salt og peber           
Purløg skåret
                  

Tilberedning:

Soignér den norske laksefilet, og skær 5 darner á 120 Gram.
Drys med salt, lad trække under film i køleskabet.
Daggammelt rugbrød med masser af kerner skæres i meget tynde skiver, og bages på bageplade på bagepapir, hvor rugbrødet er stænket med lidt rapsolie.
Bag ved 225° C. indtil de er meget brune.
Drys med salt efter bagning og køl ned.
Kør rugbrødet til rasp på Foodprocessor.

Bag laksen i forvarmet ovn ved 220° C. i ca. 8 Minutter til kerne 50⁰ – 52⁰C., og vend i den blendede rugbrødsrasp.
(Det er muligt at stoppe bagningen af laksen ved en lidt lavere temperatur, og bage til ovenstående temperatur lige inden servering!)


Skær 250 Gr. Blandede svampe i grove stykker, og rist svampene i Butter Ghee.
Flambér i 1 Spsk. Cognac, og kom fond på.

Reducér til halv mængde, tilsæt fløde og smag til med salt og groft peber.
Stavblend saucen til rette konsistens, og montér med en Spsk. Blandede friske krydderurter lige inden servering.


Damp grøntsagerne hver for sig al dente i letsaltet vand.
Smelt sukkeret til karamel.
Sving selleriskiverne i sukkeret og glasér godt; tilsæt smør og glasér til gylden konsistens.
Hold rodfrugterne varme indtil servering, og lige inden servering svinges de varme rodfrugter i Creme Fraichen, og til sidste den blancherede salturt, som sammen danner leje for den rugbrødspanerede norske laks.


Skræl selleri og kartofler og skær dem ud i små tern.
Kog selleri og kartofler møre i vand tilsat gurkemeje.
Hæld vandet fra kartofler og selleri igennem en sigte.
Skær stokken af svampene og hak stokken fint.
Mos selleri, kartofler og stokken fra svampene.
Tilsæt friskost, salt og peber.
Vend forsigtigt den revne cheddar i mosen og fyld Portobellosvampene, som bages ved 170⁰C. i ca. 15 minutter på rist med en bradepande under.
Pyntes med skåret purløg inden servering.


Anretning:

Læg den varme cremede rodfrugtsalat midt på tallerkenen.

Læg en varm rugbrødspaneret norsk laksedarne op af rodfrugtsalaten og montér med den intense krydderurte svampesauce.

Læg en lille bagt Portobellosvamp på hver tallerken, eller hvis Portobellosvampen er stor, så stykker af svampen.



Kan spises med godt brød eller en god kartoffel.



Velbekomme!