Viser opslag med etiketten Pistacie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Pistacie. Vis alle opslag

1/04/2009

Gulerodssuppe med urte- og nøddepaneret Hellefiskfilet.

5 Personer.

600 Gr. Gulerod
3 Kviste Timian
½ Dl. Vineddike
2 Stk. Bananskalotteløg
Saften fra 3 appelsiner
Skal af 1 Appelsin
3 Fed Hvidløg
3½ Dl. Hvidvin
1 L. Hønsefond
Olie
Salt og peber

80 Gr. Hellefiskfilet pr. person
50 Gr. Grønne pistaciekerner
Salt og peber
25 Gr. Pinjekerner
½ Bdt. Basilikum
¾ Dl. Rapsolie
Saft fra 1 citron
Bredbladet persille


Tilberedning:

Suppe:

Rengør gulerødder, skalotteløg og hvidløg, og skær dem i grove tern.
Sautér urterne i olie.
Tilsæt vineddike og lad det simre i 5 minutter uden at brune.
Tilsæt appelsinskal, appelsinsaft og timianblade og lad det simre i 5 minutter.
Kom hvidvin og hønsefond på og lad suppen simre til gulerødderne er møre.
Blend suppen og passér igennem sigte.
Smages til med salt og peber og koges op lige inden servering.

Hellefisk:

Soignér hellefiskfileten og skær den i portionsstykker.
Læg portionsstykkerne i et smurt ildfast fad og krydr stykkerne med salt og peber.

Rist nødderne af på en tør pande og blend dem.
Hak basilikum med en kniv.
Rør nødder, basilikum, olie og citronsaft sammen.
Fordel massen på fisken.
Sættes i en forvarmet ovn ved 200° C. i ca. 6 – 8 minutter.

Anretning:

Læg de rygende varme portionsstykker i den varme suppetallerken.
Hæld den varme gulerodssuppe rundt om fisken og pynt med et bredbladet persilleblad.

1/01/2008

Chokoladetærte m. Appelsinfileter

6 – 8 Pers.

100 gr. mandler el. hasselnødder
150 gr. sukker
4 æg
150 gr. smør
100 gr. mørk chokolade
1 Spsk. Citronsaft

Pynt :

100 gr. chokolade
5 gr. smør

Tilbehør :

3 Appelsiner
2 Spsk. Citronsaft
1 Spsk. Sukker

Mandlerne smuttes/Hasselnødder hakkes meget fint i mandelkværn, foodprocessor eller blender.
Sukker og æggeblommer piskes luftige.
Smør og chokolade smeltes over vandbad og afkøles lidt.
Chokoladeblandingen, mandler/hasselnødder og citronsaft røres i æggeblommerne.
Æggehviderne piskes stive og vendes i.

Klip et stykke bagepapir ud og læg det i den smurte springform.
Hæld dejen i springformen og stil den i ovnen ca. 35 min. ved 175° C. på anden nederste ovnribbe.

Kagen afkøles.

Chokolade og smør smeltes over vandbad, og smøres på kagen.
Når chokoladen er stivnet, er kagen klar til servering. (Kagen skal være blød og konfektagtig)

Appelsinerne skæres i både, citronsaft og sukker kommes over, og de trækker i ca. 30 min.

Anretning :

Én lagkageskive anrettes på tallerkenen og rundt om anrettes de marinerede appelsinfileter.
Herefter kan drysses med hakket pistacienød.