5 Personer.
1 Stk. Hanebryst pr. person
2 Fed Hvidløg
1 Fennikel
300 Gr. blandede svampe
100 Gr. Rygeost
Olie, salt, peber
2 Dl. Creme Fraiche 38%
1 Dl. Hakket persille
3 Stk. Porrer
10 Skiver bacon
1 Skalotteløg
¼ Dl. Hvid Balsamico
1 Dl. Hyldeblomst
3 Dl. Hønsefond
1 Vanillestang
100 Gr. Smør
Tilberedning:
Hanebrystet:
Skær brystet af hanekyllingen.
Farsér hanebrystet under skindet med noget af svampefarsen.
Hanebrystet sættes i en smurt portionsform og steges i en forvarmet ovn ved 200° C.
i 15 – 20 minutter.
Lad trække i mindst 5 minutter inden servering.
Resten af svampemassen tilsættes hakket persille, og lunes til anretning.
Svampe og fennikel:
Rens svampene og fenniklen og skær dem i små tern.
Sautér ternene i olie og tilsæt de 2 pressede hvidløg.
Kom sautéen op i en sigte, så væden kan løbe fra.
Rør rygeost og creme fraiche sammen, og vend den afdryppede sauté heri.
Tilsmag med salt og peber.
Porrer:
Det grønne fra porren skæres fra.
Kog porren i letsaltet vand i 5 – 6 minutter.
Tag porrerne op, skær hver porre i 2 lige store stykker, og læg dem på køkkenrulle, så væden kommer fra.
Rul bacon op porrerne, og pak porrerne ind i film og herefter i stanniol – begge ting strammes godt til om porren.
Pocheres i letsaltet vand i ca. 4 – 5 minutter, så baconen sætter sig.
Tages op og pakkes ud.
Inden serveringen brunes porrerne i olie, så baconen bliver sprød.
Sauce:
Kog en hønsefond på resten af hanekyllingen og den grønne porretop samt lidt persillestilk.
Pil og hak skalotteløget meget fint.
Sautér det finthakkede løg i olie, tilsæt hvid balsamico, og lad balsamicoen koge væk.
Flæk vanillestangen og kom vanillestang og vanillekorn i gryden.
Tilsæt hyldeblomst og hønsefond, og kog mængden ned til det halve.
Tag vanillestangen op.
Inden servering piskes saucen op med smørklumper og smages til med salt og peber.
Anretning:
Flæk hanebrystet i 2 dele, så svampefarseringen kan ses ved servering.
Læg en sprødstegt porre på hver tallerken samt lidt svampesauté.
Montér med vanillebeurreblanche.
Viser opslag med etiketten Hanekylling. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hanekylling. Vis alle opslag
Abonner på:
Opslag (Atom)
