Viser opslag med etiketten Hindbær. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hindbær. Vis alle opslag

12/04/2011

Hindbærrulle på coulis med Eau de vie de Framboise.


5 Personer.
CHOKOLADECREME:
1/2 liter piskefløde
200 Gr. Hakket mørk chokolade
HINDBÆRCREME:
1/2 liter piskefløde
200 Gr. Frosne afdryppede hindbær
50 Gr. Flormelis
BUND:
6 æggehvider
150 Gr. Flormelis
100 Gr. Mandelmel
Eau de vie de Framboise (hindbærbrændevin)
Tilberedning:
CHOKOLADECREME:
Kog fløden op og tilsæt chokoladen.
Afkøl massen, når chokoladen er helt udsmeltet.
Pisk den kolde chokolade op som flødeskum.
HINDBÆRCREME:
Kog hindbær op med flormelis og lad koge, til saften næsten er reduceret bort.
Afkøl og vend med stiftpisket fløde.
BUND:
Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt med flormelis og mandelmel.
Fordel dejen på bagepapir og bag 30–40 minutter ved 150°, til bunden netop begynder at blive lysebrun.
Stil til køling under et fugtigt viskestykke.
Stænk den helt afkølede bund med Eau de vie de Framboise og smør derefter først med chokoladecreme og siden med hindbærcreme.
Rul rullen forsigtigt sammen og lad den stå og samle sig lidt på køl inden udskæring.

Anretning:
Skær hindbærrullen i skiver og servér den på lidt hindbærcoulis, og pynt med 2-3 hindbær.

9/20/2010

Timianyoghurtfromage med portvin, bær, lakrids og chokolade.

6 Personer.

6 Dl. Yoghurt naturel
6 Blade husblas
2 Æggehvider
4 Spsk. Sukker
1 Spsk. Flydende timianhonning
Reven appelsinskal

½ Dl. Sød portvin
½ Dl. Vand
2 Blade husblas

18 Blåbær
18 Hindbær
Mørk chokolade
Lakridsstang
6 Portionsforme

Tilberedning:

Læg de 2 husblas i en skål med koldt vand i 5 – 10 minutter.
Bland vand og portvin i en gryde, og opvarm massen til 5o° C.
Tag gryden af varmen og kom den blødgjorte husblas i portvinsmassen.
Sæt portvinsmassen på køl.
Når portvinsmassen er tyktflydende hældes denne i bunden af én portionsform og stilles meget koldt.

Læg de 6 husblas i en skål med koldt vand i 5 – 10 minutter.
Hæld yoghurten op i en skål og tilsæt timianhonning og reven skal fra en ½ appelsin.
Pisk de 2 æggehvider til hårdt skum, tilsæt sukker og pisk i 2 minutter til.
Kram husblassen for væde, og smelt husblassen til tyktflydende konsistens i en lille gryde over svag varme.
Vend den varme husblas grundigt i yoghurtmassen og vend de stiftpiskede æggehvider med sukkeret forsigtigt i yoghurtmassen.
Når massen har opnået tyktflydende konsistens hældes denne over den stivnede portvinssky i portionsglassene, og fromagerne stilles koldt i minimum 60 minutter.


Anretning:

Den stivnede timianyoghurtfromage vendes ud på en tallerken.
Der dryppes med 3 dråber timianhonning rundt om fromagen, pyntes med 3 hindbær, 3 blåbær samt med revet mørk chokolade og revet lakrids


Velbekomme!

9/13/2009

Vanillesuppe m. friske bær og sorbet

10 Personer.

1 L. Økologisk sødmælk
250 Gr. Sukker
12 Æggeblommer
2 Stænger vanille
40 Gr. Maizenamel
½ L. Piskefløde
6 – 12 friske bær pr. couvert (Alt efter art)
10 kugler Frugtsorbet
Citronmelisse


Maizenamelet udrøres i den kolde økologiske sødmælk.
Æggeblommerne røres let sammen med sukker.
Disse 2 mængder blandes med de flækkede vanillestænger, og dette kommes i en gryde sammen med piskefløden.
Hele mængden legeres under svag varme til ca. 70 Grader (Til tyktflydende konsistens)

I bunden af en dyb tallerken lægges ensartede størrelser af årstidens friske frugt, og den noget afkølede vanillesuppe hældes over, så frugterne knapt er dækket, og til sidst “toppes” med en kugle frugtsorbet og et citronmelisseblad.

TIPS: Suppen kan også serveres helt kold på en lun sommeraften med sprøde nøddepleskner eller krumkager.

1/03/2008

Jordbær og hindbær med ølgelé og creme chantilly

4 personer

1 bakke danske jordbær, renset og skåret i fine tern
1 bakke danske hindbær
1 blad husblas
2 dl stout – Ceres Stout
vaniljestang
2 dl piskefløde
1 spsk flormelis
hakkede, ristede mandler

Fordel hindbærrene i fire glas sammen med jordbærternene.
Læg husblasen i blød.
Varm stouten, knyt væden af den blødgjorte husblas og opløs gelatinen i det varme øl.
Køl det ned og pisk geléen fint.

Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud.
Pisk fløden sammen med vaniljekorn og flormelis, til det giver en let og sød flødeskum.
Hæld den piskede gelé i glassene oven på bærrene og top med creme chantilly.
Drys med mandlerne.

1/01/2008

Makronæblekage

3 Store æbler
3 Skiver Citron

Dej:

300 Gr. Flødeost 70%
250 Gr. Makroner
3 Hele Æg
Smør
Florsukker
Sukker
¼ Liter Piskefløde
100 Gr. Hindbær


Æblerne skrælles, deles i halve og kernehuset fjernes.
Æblerne gives et opkog i vand og citron og lægges til afdrypning på papir.

Makroner og flødeost blendes. Æggene kommes i et ad gangen og det blandes til en lind dej.
En ovnfast skål smøres med smør, der kommes dej i bunden og æblerne lægges i og resten af dejen fordeles over æblerne.
Bages i ovnen ved 180° i ca. 45 min. (Måske lidt længere.)
Efter æblekagen er taget ud af ovnen trækker den 10 min. inden den vendes ud på et fad og drysses med florsukker.


Hindbærcreme.


Hindbærrene drænes for væde og trækker med sukkeret i et par timer.
¼ Liter Piskefløde piskes let og hindbærrene vendes i og cremen smages evt. til med hindbærlikør eller Framboise.

Fragelité kage med friske hindbær og Mascarponecreme

5 Personer.

6 æggehvider
150 g. mandler
4 spsk. mel 200 g. flormelis
300 Gr. Mascarpone
Flormelis
Limesaft
Mørk rom

250 Gr. Hindbær
Flormelis
Citronmelisse
5 Physalis

200 Gr. Frosne hindbær
2 Dl. Creme Fraiche 38%
Flormelis


Fragelitébunde:

Pisk æggehviderne meget stive.
Hak mandlerne fint og bland dem med mel og flormelis.
Vend mandelblandingen i de piskede æggehvider.
Bred massen ud på bagepapir i rektangulær form i 10 cm. Bredde og 5 mm. tykkelse.
Bag ved 130-150° C. i ca. 1/2 time, eller til bundene er sprøde og faste.
Lad dem svale.

Fragelité bundende skæres ud i 8 x ca. 4 cm. Stykker, således der er 3 stk. pr. couvert.

Mascarponecreme:

Mascarponen røres med flormelis og limesaft, smages til med rom og stilles koldt.

Hindbær:

Hindbærrene rengøres og halveres.

Coulis til tallerken:

De frosne hindbær blendes med florsukker til passende konsistens.
Kommes i sprøjteplastikpose, spidsen afklippes, og der lægges en ring coulis ved tallerkenens yderkant.
Creme fraiche 38% piskes med florsukker til passende konsistens.
Kommes i sprøjteplastikpose, spidsen afklippes, og der lægges en ring creme lige op af hindbærcoulien.
Nu trækkes det streger i de 2 coulier med en spids genstand, indtil ensartet mønster opnås.

Anretning:

2 stykker af de udskårne Fragelité bunde smøres med marscarponecreme i et pænt lag.
Der lægges halve hindbær på.
Bundende lægges oven på hinanden og den sidste lægges som top.

Kagen lægges nu midt på tallerkenen, og der drysses med flormelis og pyntes med physalis og jordbær, samt citronmelisse.