2/19/2020

Oksefilet, appelsin, løg, jordskok og syrlig feldsalat.




5 Personer.


750 Gr. Oksefilet, afpareret           
Smør og olie             
10 Kviste timian
1 Fed hvidløg                      
Salt og peber 50 Gr. Feldsalat
Olie og eddike

3 Rødløg                                     
3 Skalotteløg banan    
40 Gr. Smør
1 Dl. Appelsinjuice                         
1 Tsk. Brun farin       
Salt og peber

1200 Gr. Jordskokker                              
125 Gr. Smør Salt og peber

1 Økologisk Appelsin                      
100 Gr. Sukker         
2 Dl. Vand
                                     

Tilberedning:

Oksefilet:

Brun bøfferne i olie inden smørret tilsættes sammen med soigneret timian og pillet og knust hvidløg.
Steg bøfferne til en kernetemperatur på 52⁰C., og lad dem trække 4 minutter, inden de skæres ud i 2 stykker i længderetningen.

Feldsalat:

Vask og slyng feldsalaten.
Bland ½ Dl. Olivenolie med eddike og smag til med salt og peber.
Lige inden servering svinges feldsalaten i denne marinade, feldsalat afdryppes og tallerkenen afpyntes med 5 stykker feldsalat.

Appelsinglaserede løg:

Pil begge slags løg, og skær rødløgene i tykke skiver.
Flæk skalotteløgene på langs. Brun løgene grundigt på alle sider i smør, tilsæt appelsinjuice og brun farin og kog ind på panden indtil løgene glaserer.





Puré af bagt jordskok:

Vask jordskokkerne, og bag dem i ovnen ved 150⁰C. til de er helt møre og rynkede.
Skrab indmaden ud af jordskokkerne, kassér skallerne, og blend indmaden med smør, salt og peber.

Kandiseret appelsinskal:

Skyl appelsinen, og skræl den med en tyndskræller, så kun den farvede del kommer med og ikke det hvide.
Kog skrællerne op i koldt vand, og kassér vandet herefter; gentag processen 4 gange.
Skær de blancherede skræller i strimler, og kog dem i sukker og vand, til de bliver meget klistrede.
Læg strimlerne på bagepapir, og bag dem i ovnen ved 85⁰C., indtil de er sprøde.


Anretning:


Anret de 2 stykker bøf med glaserede løg, puré af jordskok, kandiseret appelsinskal og syltet feldsalat.



Velbekomme!

Ingen kommentarer: