2/19/2020

Blomkålscreme med tomatpesto, skinke og krydderurter.




5 Personer.

1 Stk. Blomkål                    
½ L. Sødmælk                    
Salt og Peber
Sellerisalt                           
1 Dl. Creme Fraiche 38%               
Bouillon pasta
Citronsaft

1 Gl. Soltørret tomat            
Lidt hvidløg                         
Salt og peber

5 Skiver Serranoskinke                  
Blandede krydderurter                                                       
                                     

Tilberedning:


Tag bladene af blomkålen, og pluk blomkålen i små buketter.
Skær den hvide stok i mindre stykker, og kog blomkålen i sødmælken til mørhed.

Blend blomkålssuppen, kog ned til rette konsistens og tilsmag.
Lige inden servering tilsættes cremefraichen, og blomkålscremen gives et kort opkog.

Blend de soltørrede tomater med lidt hvidløg, tilsmag med salt og peber, og vurdér hvor meget ”løs” olie, der skal være i massen.

Bag de 5 skiver Serranoskinke i ovnen til sprødhed, og knus til mindre stykker.

Hak de blandede krydderurter groft lige inden servering.


Anretning:


Hæld blomkålscremen op i de varme tallerkener.
Montér suppen med en skefuld soltørret tomatpesto i midten af tallerkenen.
”Drys” med stykker af bagt Serranoskinke” rundt om tomatpestoen.
Læg de grofthakkede krydderurter ovenpå tomatpestoen.


Velbekomme!

Ingen kommentarer: