1/21/2020

Chokoladecreme med fuldkorn og marengs.




5 Personer.


175 Gr. 70% chokolade                  
1 Dl. Sødmælk                    
2 Dl. Piskefløde
1 Knivspids salt                  
 5 Små portionsglas

5 Stk. Digestive fuldkornskiks

2 Æggehvider            
1 Tsk. Citronsaft                 
100 Gr. Sukker
1 Sprøjtepose med tylle                 
1 Creme Brulé brænder                
                                     

Tilberedning:


Hak chokoladen og smelt den i en varmefast skål over vandbad.
Tag skålen af varmen.
Opvarm sødmælken i en gryde til den når kogepunktet.
Hæld langsomt mælken over den smeltede chokolade, og rør grundigt i midten af blandingen med en dejskraber, til massen er blank og ensartet.

Pisk fløden til skum med en elpisker.
Vend forsigtigt flødeskummen og salt i chokoladeblandingen lidt af gangen med dejskraberen.
Fordel chokoladecremen i de 5 portionsglas, film glassene og sæt på køl ved 2⁰C.

Knus kiksene til grove krummer med hænderne.

Pisk æggehvider og citronsaft hvide og luftige med en elpisker.
Tilsæt sukkeret lidt af gangen, mens Du pisker ved høj hastighed.
Pisk, til Du får en stiv og blank marengsmasse.



Anretning:


Tag chokoladecremen ud af køleskabet.
Kom de knuste kiks ovenpå chokoladecremen.
Sprøjt en marengstop ovenpå kiksene præcis så store, at de ikke rører glasset.
Brænd overfladen med en gasbrænder, så overfladen bliver gylden.

Servér straks!



Velbekomme!


Ingen kommentarer: