1/13/2016

Æbletærte fra Normandiet.




5 Couverter.

300 Gr. Mel                                      
200 Gr. Smør                                   
Salt

8 Belle de Boskoop                            
1 Spsk. Smør                                   
5 Cl. Calvados
1 Spsk. Rørsukker                             
100 Gr. Sukker

                                                                    
1 Dl. Creme fraiche 38 %                   
25 Kværnede mandler                        
3 Æggeblommer
Lidt sukker


Tilberedning:


Lav en mørdej af mel, smør og salt.
Den pakkes i køkkenfilm og lægges i køleskab i 1 time.

Halvdelen af æblerne skrælles, snittes fint og koges til kompot sammen med 1 Spsk. Smør og rørsukker.
Resten af æblerne skæres i tynde skiver, men skrælles ikke.
De overhældes med calvados, strøs med sukker og stilles til side.

Ovnen opvarmes til 200° C.

Dejen rulles ud, lægges i en tærteform og prikkes med en gaffel flere gange.
Æblemosen fordeles på tærtebunden, og æbleskiverne lægges ovenpå.
Bages i ovnen i 30 minutter.

Creme fraichen blandes med de kværnede mandler, resten af sukkeret og æggeblommerne og hældes over tærten.

Bages i endnu 15 minutter.

Anretning:

Serveres lun i tærteformen, men ikke direkte fra ovnen.
(Desserten kan laves som portionsdessert, og vil normalt blive serveret med en sauce á part)


Velbekomme!

Ingen kommentarer: