12/06/2015

Salat med gode rejer, asparges, urtemayo og rugbrødsknas.




12 Couverter.
 
6 Æggeblommer                                
½-1 Tsk. Dijonsennep                        
2-3 Spsk. Eddike
2 Dl. Olie                                         
6 Basilikumblade                              
6 Persillekviste
Lidt frisk dild                                    
2 Stængler purløg                              
4 Skiver rugbrød
2 Bdt. Grønne asparges                      
4 håndfulde spæde salatblade             
8 Radiser
1 -2 Spsk. Olivenolie                         
1 Spsk. Citronsaft                           
500 Gr. Håndpillede svenske rejer
Pynt: Brøndkarse og dild.


Olie og de hakkede grønne urter blendes og sigtes.

Pisk æggeblommer, dijonsennep, eddike, salt og peber sammen i en skål.

Pisk urteolien i lidt efter lidt, til den samler sig.
Hæld urtemayonnaisen i en sprøjtepose, og sæt små mayonnaise toppe rundt på fadet.

Rist rugbrødet i ovnen ved 200° C., til det er godt sprødt, afkøl og blend.

Bræk bunden af aspargesen, og skær aspargesen i mindre stykker og blancher ganske kort, så aspargesstykkerne stadig har godt bid.
Efter blanchering kommes aspargesstykkerne i isvand og drænes.

Skær radiser i skiver og vend de spæde salatblade med olie og citronsaft.

Anret salat og radiser ovenpå urtemayonnaisen sammen med asparges, håndpillede rejer, rugbrødsknas og pynt med brøndkarse og friskplukket dild.


Velbekomme.

Ingen kommentarer: