2/03/2013

Skyrskum med honningristet rugbrød og solbæræbler.




5 Personer.

3 Spsk. Honning                                
10 Gr. Smør                                    
 2 Dl. Skyr
3 Skiver rugbrød                              
 2 Dl. Piskefløde                                
 3 Røde æbler
3 Spsk. God Solbærmarmelade           
 Hasselnødder

Tilberedning:
Smelt honning og smør på en pande over middel varme.
Smuldr rugbrødet til små krummer og kom det på panden.
Rist indtil rugbrødet er helt tørt og gyldent, ca. 7 min.
Tag rugbrødet af panden og lad det køle af i køleskabet.

Rør skyren igennem med en ske, så den er lind og uden klumper.
Pisk fløden til letpisket konsistens, og vend det forsigtigt i skyren.
Sæt cremen i køleskabet indtil servering.

Skær æblerne i meget små tern og vend dem sammen med solbærmarmeladen.

Anretning:
Læg skiftevis ristet rugbrød, solbæræbler og skyrcreme på tallerkenen eller i dessertglas.
Pynt med lidt hakkede hasselnødder eller/og lidt friske æbletern.

Ingen kommentarer: