12/16/2012

Jordskokkesuppe med skindristet Havkat og krydderurter.




5 Personer.

400 Gr. Jordskokker                         
 4 Dl. Sødmælk                                 
 1 Dl. Hvidvin
1 Dl. Fløde                                      
 Citronsaft                                       
 Salt og peber

Persille (Gerne kviste)                      
 Rapsolie                                         
 C - Vitamin

¾ Dl. Vand                                     
 ¾ Dl. Citronsaft                               
 ½ Dl. Sukker
3 Spsk. Carry                                   
1 ¼ Dl. Rapsolie

250 Gr. Soigneret Havkat med skind     
Salt

1 Lille rødt æble                              
Krydderurter

Tilberedning:

Jordskokkerne vaskes meget grundigt, og befries for rodnet m.m.(Skræl om nødvendigt!)
Kom jordskokkerne i en gryde med sødmælk og hvidvin, og kog dem helt møre under låg.
Blend til ensartet konsistens, tilsæt fløde og varm op.
Smag til med citronsaft, salt og peber.
 
Persilleolie:

Kør persille og rapsolie på blenderen 2 minutter.
Tilsæt C – Vitamin for at holde den grønne farve, og blend i 1 minut.
Kom persilleolien i en gryde, og varm forsigtigt op til 74° C., og passér olien gennem en fintmasket si.
Stil straks på køl.


Carryolie:

Reducer vand, citronsaft og melis til let sirup.
Rist carrypulveret af og tilsæt siruppen.
Monter med olie.


Salt den soignerede Havkatfilet, film og stil i køleskabet ½ time før stegning.
Rist den soignerede Havkatfilet på skindsiden på en varm pande.
Efter 1½ minut skrues ned for varmen og Havkatfileten ristes færdig på skindsiden til den bleu konsistens lige forsvinder på oversiden.


Skyl krydderurterne, og tør dem i køkkenrulle for overflødigt vand.

Skær et lille rødt æble i meget fine tern lige inden servering.


Anretning:


Kom den varme jordskokkesuppe i de rygende varme tallerkener.
Læg et stykke varmt skindstegt Havkat midt i tallerkenen med skindsiden opad.
”Drys” med røde æbletern over fisken og top med grønne krydderurter i buket.
Dryp med persille- og carryolie rundt om fisken.


Velbekomme.

Ingen kommentarer: