10/28/2012

Chokolademuffins med vanillecreme og Cantalup.



5 Personer.

150 Gr. Smør                                   
375 Gr. Mørk chokolade                     
1 Tsk. Nescafé
8 Æg                                               
150 Gr. Sukker                               
Vanillesukker
1 Dl. Creme Fraiche 38%                    
2 Spsk. Flormelis                             
1 Cantalupmelon
5 Citronmelisseblade                         
5 Daioleforme                                 
Lidt kakaopulver

Tilberedning:

Smelt smør, chokolade og Nescafépulver i en gryde ved svag varme, og gå ikke fra det, før det er smeltet.

Pisk æg, sukker og vanillesukker til en cremet masse, og bland chokolademassen i ”æggesnapsen”.

Smør 5 Daioleforme med smør og drys lidt sukker i.
Hæld chokolademassen i formene.
Bag ved 180° C. i 8 – 10 minutter afhængig af ovnens standard.

Pisk Creme Fraiche med 1 Tsk. Vanillesukker og flormelis til en helt stiv creme, og sprøjt en roset på den afkølede chokolademuffin.

Udbor 4 små Cantalupmelonkugler pr. couvert med et parisiennejern.

Anretning:

Anret en chokolademuffin på tallerkenen med den sprøjtede Creme Fraiche roset.
Pynt med et citronmelisseblad.
Læg 4 Cantalupmelonkugler på som pynt og drys med ganske lidt kakaopulver.


Velbekomme!

Ingen kommentarer: