2/28/2010

Lammefilet med timian, Ratatouille og kartoffelbâton.

5 Personer.

½ Lammeryg
Rapsolie
Timiankviste
Salt og peber
Bredbladet persille

5 Spsk. Olivenolie
3 Grofthakkede løg
1 Fennikelknold
1 Stilk bladselleri
1 Stor aubergine
1 Courgette
1 Zucchini
1 grøn, 1 rød og 1 gul peberfrugt
3 Bøftomater
5 Fed hvidløg
Salt og peber
1 Spsk. Persille
1 kvist timian
6 Rosmarinblade
2 Dl. Tomatsaft
1 Knsp. Sukker

5 Store bagekartofler
Salt og citronpeber
Butter Ghee


Tilberedning:

Lammefileten skæres af ryggen, og soigneres for sener og hinder.
Lammeryggen brækkes i mindre stykker, brunes i gryde med urter, tilsættes koldt vand og salt og nedkoges så længe som muligt.
Rapsolien opvarmes og fileten brunes på alle sider sammen med timiankviste.
Krydr med salt og peber.
Fileten aftages af panden, og skal inden anretning steges i ovn til kernetemperatur 56° C.
Skal herefter trække indpakket i sølvpapir i 10 minutter inden udskæring.

Varm olivenolien i en stor gryde.
Svits først løgene og derefter fenniklen skåret i store stykker, bladsellerien skåret i 3 cm. stykker, auberginen i tern, de udkernede peberfrugter skåret i strimler, courgetten og zucchinien i skiver og de flåede bøftomater skåret i kvarter.
Tilsæt hvidløg, persille, timian, rosmarin, tomatsaft, salt, peber og sukker, og rør forsigtigt rundt i gryden.
Læg låg på gryden, og sæt gryden i en forvarmet ovn ved 180° C. i 60 minutter.
Inden servering tilsættes 1 – 2 Dl. Lammefond til Ratatouillen, og denne serveres rygende varm.

Skær en rektangulær klods på 5 cm. længde og med sider på 3 x 3 cm.
Steg denne bâton i Butter Ghee på alle sider, og krydr til sidst med salt og citronpeber.


Anretning:

Læg en rund portion Ratatouille midt på tallerkenen med en diameter på 8 Cm.
Udskær lammefileten i 10 lige store stykker, og placér 2 stykker nederst på Ratatouillen.
Placér en rygende varm kartoffelbâton Kl. 02:00, og pynt med bredbladet persille.

Ingen kommentarer: