1/09/2008

Hvid Basilikumis med Mynteskum og Chokolade

5 Personer.

½ Bdt. Basilikum
5 Dl. Kaffefløde
90 Gr. Sukker
5 Æggeblommer
Hakket chokolade

2 Dl. Sødmælk
½ Bdt. Mynte
1 Spsk. Rørsukker


Tilberedning:

Basilikum, fløde og sukker koges op, og piskes i en tynd stråle ned i æggeblommerne.
Massen kommes tilbage i gryden og varmes op under kraftig piskning til 70° C. – 72° C. indtil æggemassen bliver tykkere (75° C. vil koagulere æggemassen!).

Afkøl ismassen, fjern basilikumbladene og kør ismassen på en ismaskine.


Sødmælken varmes op til ca. 50° C. og mynte og sukker tilsættes, og det hele kommes i en blender.
Blend til massen er glat, grønt skummende, og sigt det ned i gryden igen, og pisk det godt med et piskeris, så det luftige skum fremkommer.


Anretning:

Anret 1 eller 2 iskugler med grønt mynteskum og hakket chokolade.


Velbekomme!

Ingen kommentarer: