1/01/2008

Fragelité kage med friske hindbær og Mascarponecreme

5 Personer.

6 æggehvider
150 g. mandler
4 spsk. mel 200 g. flormelis
300 Gr. Mascarpone
Flormelis
Limesaft
Mørk rom

250 Gr. Hindbær
Flormelis
Citronmelisse
5 Physalis

200 Gr. Frosne hindbær
2 Dl. Creme Fraiche 38%
Flormelis


Fragelitébunde:

Pisk æggehviderne meget stive.
Hak mandlerne fint og bland dem med mel og flormelis.
Vend mandelblandingen i de piskede æggehvider.
Bred massen ud på bagepapir i rektangulær form i 10 cm. Bredde og 5 mm. tykkelse.
Bag ved 130-150° C. i ca. 1/2 time, eller til bundene er sprøde og faste.
Lad dem svale.

Fragelité bundende skæres ud i 8 x ca. 4 cm. Stykker, således der er 3 stk. pr. couvert.

Mascarponecreme:

Mascarponen røres med flormelis og limesaft, smages til med rom og stilles koldt.

Hindbær:

Hindbærrene rengøres og halveres.

Coulis til tallerken:

De frosne hindbær blendes med florsukker til passende konsistens.
Kommes i sprøjteplastikpose, spidsen afklippes, og der lægges en ring coulis ved tallerkenens yderkant.
Creme fraiche 38% piskes med florsukker til passende konsistens.
Kommes i sprøjteplastikpose, spidsen afklippes, og der lægges en ring creme lige op af hindbærcoulien.
Nu trækkes det streger i de 2 coulier med en spids genstand, indtil ensartet mønster opnås.

Anretning:

2 stykker af de udskårne Fragelité bunde smøres med marscarponecreme i et pænt lag.
Der lægges halve hindbær på.
Bundende lægges oven på hinanden og den sidste lægges som top.

Kagen lægges nu midt på tallerkenen, og der drysses med flormelis og pyntes med physalis og jordbær, samt citronmelisse.

Ingen kommentarer: