6 Couverter.
Chokoladecreme:
2 Dl. Sødmælk
6 Æggeblommer
3½ Dl. Piskefløde
120 Gr. Sukker
300 Gr. God mørk Chokolade
Sukker og æggeblommer piskes skummende. Mælk og fløde gives et opkog og hældes under piskning over æggemassen, hvorefter begge dele hældes tilbage i gryden.
Cremen bringes nu under konstant omrøring nær kogepunktet. Når den begynder at tykne let, tages den – stadig under omrøring – fra blusset og køler af.
Den sigtes og hældes langsomt og stadig under omrøring over 300 Gr. Mørk chokolade, der er brudt i stykker.
Stilles koldt og kugles op med en varm ske.
Blommekompot:
500 Gr. Friske halverede blommer
50 Gr. Farin
saft og skal af ½ citron
saft af 1 appelsin
75 Gr. Honning
1 Stang Kanel
1 lille stykker frisk ingefær
kornene af ½ stang vanille
Alle ingredienserne bringes i kog og småsimrer i 10 min.
Blommerne køler af i lagen, og kanel og ingefær tages op.
Anretning :
Der lægges et tyndt lag blommekompot i cirkel på tallerkenen, og midtpå lægges 2 kugler chokoladecreme.
Kan drysses med florsukker og pyntes med citronmelisseblad.
11/30/2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar