11/30/2007

Chokoladetrøffel med Kiwi og Citrussuppe

4 Personer.

½ L. Piskefløde
200 Gr. Chokolade
4 Kiwi
Reven skal af 2 appelsiner
2 Dl. Vand
1 Dl. Honning
3 Blodappelsiner
2 Grapefrugter
4 Passionsfrugter
3 Spsk. Rørsukker


Fløden koges op og chokoladen tilsættes.
Massen koges op under omrøring.
Tag gryden af blusset og tilsæt appelsinskal.
Sæt om muligt chokolademassen koldt til dagen efter.

Kiwifrugterne skrælles og skæres i tern og stilles til side.

Skallen af appelsinerne skrælles meget tyndt og strimles fint. (Juliennejern kan bruges.)
Koges i vand og honning i ca. 10 min., sigtes og afkøles.

De øvrige frugter fileteres, og alt saften presses ud af det tilbageblevne og sigtes.
Hæld saften og kødet fra passionsfrugterne og julienne fra appelsinerne over rørsukkeret, og læg frugtfileterne ovenpå.
Stilles om muligt koldt natten over.

Anretning:

Ved anretning i dybe tallerkener, lægges frugtfileterne og suppen, i bunden af tallerkenen.
Herefter tages chokolademassen og piskes som flødeskum, hvorefter chokoladetrøffelen kugles op med en varm ske.

Ingen kommentarer: