10/11/2007

Portvinsglaseret Svinemørbrad m. Aspargessauté

5 Personer.

Svinemørbrad ca. 800 g
1/2 liter portvin
3 citroner
2 bundter nye gulerødder m. top
1/2 kg aspargeskartofler
1/2 kg grønne asparges
100 g røget spæk
2 dl hønsebouillon
Lidt hvidløg
Purløg
Skalotteløg


Svinemørbraden afpudses og skæres i 10 medailloner.
Piqueres med røget spæk.
Afpudsningen fra svinemørbraden , 1 løg, 1 porre, lidt gulerod, timian og hvidløg steges på stor pande.
Fedtet fjernes fra panden og portvinen tilsættes det afpudsede kød med grøntsagerne.
Det koges ned og sigtes.
Medaillonerne afbrunes, og når de har fået pæn farve, stilles de i ovnen 10 minutter ved 160°.
Når de er færdige i ovnen glaseres medaillonerne med den sigtede portvinssky, og medaillonerne trækker 6 – 8 minutter inden servering
Aspargeskartofler, asparges og gulerødderne i ens størrelse steges gyldne i lidt smør inden anretning.

Skalotte- og hvidløg tilsættes fjerkræbouillonen, der koges ned og evt. monteres med lidt maizena.
Denne løgsky sigtes og tilsættes purløg inden servering.
De portvinsglaserede medailloner anrettes på tallerkenen med lidt sauterede aspargeskartofler og grøntsager samt purløgsskyen omkring.

Ingen kommentarer: