5 Personer.
Poussiner:
5 Poussiner
1 Dl. Soya sauce
1 Æg
4 plader brickdej
4 håndfulde frisk spinat
2 Spsk. Olivenolie
5 dl. Kalvefond
Bredbladet persille
Aspargeskartofler
Hvidløgssauce:
5 Hele halverede hvidløg med skal
2 Spsk. Olivenolie
5 Timiankviste
½ L. Hønsefond
3 Spsk. Creme fraiche 38%
salt og peber
2 Spsk. Koldt smør i små tern
Hvidløgssauce:
Pensl hvidløgene med olivenolie og bag dem 15 minutter ved 200° C.
Mas indholdet ud og kør det i en blender, tilsæt timian og creme fraiche.
Hæld kogende hønsefond i og pisk smørret i, smag til med salt og peber.
Poussiner:
Skær lårene fra poussinerne og steg dem brune i olivenolien.
Tilsæt soja og kog til det karamelliserer, tilsæt kalvefond og kog yderligere 15 – 20 minutter.
Brun poussinbrysterne på skroget og skær dem derefter fra skroget.
Sautér hurtigt spinaten på en tefalpande i lidt olivenolie og hæld det over i en sigte for at dryppe af.
Pensl brickpladerne med æg og fordel spinaten og 2 poussinbryster på hver plade.
Fold sammen til 5 små pakker.
Steg pakkerne brune i olie på begge sider, og steg dem færdige i ovnen ca. 3 minutter på hver side ved 210° C.
Anretning:
Læg en ring af hvidløgssauce på tallerkenen.
Læg en ring af soyabraiseringssauce inden for ringen af hvidløgssauce.
Træk ”streger” i saucen indefra og ud efter tallerkenens kant.
Flæk pousinpakken og anret på tallerkenen.
Læg de soyabraiserede poussinlår på tallerkenen, og server med smørstegte aspargeskartofler med hakket persille.
Velbekomme!
9/10/2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar