9/10/2007

Kylling med Citron

5 Personer.

1 Stor kylling
3 Spsk. Citronsaft
Salt og peber
2 Ubehandlede citroner
3 Spsk. Olivenolie
1 Tsk. Timian
1 Tsk. Rosmarin
2 Stk. grønne og 2 Stk. sorte, udstenede oliven
1 Skalotteløg
Hønsebouillon
Tandstikkere
50 Gr. koldt smør

300 Gr. Rødbeder
200 Gr. Æbler
1 Løg
¾ Dl. Piskefløde
Salt, peber og sukker
Peberrod


Fremstilling:

Kyllingen renses og skylles.
Den gnides ind- og udvendigt med citronsaft.
Den saltes og pebres indvendigt, og 1 ubehandlet citron lægges ind i bugen.
Luk bugen af kyllingen med tandstikkere.

Hæld 2 spsk. Olivenolie over kyllingen og drys den med salt og peber.
Gnid bunden af en stegegryde med resten af olivenolien.
Læg kyllingen i gryden og drys timian og rosmarin over den.

Den anden citron skæres i 8 både og lægges sammen med de grønne og sorte oliven i gryden.

Sæt gryden i ovnen og steg kyllingen på varmluft ved 180° C i 60 min.
Lad den trække i den slukkede ovn i 15 min.

Tag kyllingen op af gryden, fjern citronen i bugen og kassér den.

Partér kyllingen i 6 dele, og hold den lun til servering.

Det finthakkede skalotteløg blankes i en gryde med fonden fra kyllingen.
Der tilsættes lidt hønsebouillon, og der piskes kolde smørklatter i saucen lige inden servering.

Rødbedesalat á la Victor:

De rå rødbeder og æblerne skrælles og rives på den grove side af råkostjernet.
Løgene hakkes fint. Det hele dampes mørt i fløden, og drysses med reven peberrod før servering.

Velbekomme!

Ingen kommentarer: