400 Gr. Hummerhaler
1 Spsk. Olivenolie
1 Finthakket løg
4 Fed hakkede hvidløg
2 Tsk. Friskrevet ingefær
2 Friske hakkede chilipebre
1 Stilk bladselleri, skåret i tynde skiver
1 Stang vanille, flækket på langs
2½ Dl. Hvidvin
2½ Dl. Fiskebouillon
1 Dl. Kokosmælk
2 Spsk. Smør
500 Gr. Pasta Penne
Friskkværnet sort peber.
Svits løg, hvidløg, ingefær, chili og bladselleri i olivenolien i 3 – 4 minutter.
Tilsæt den flækkede vanillestang, hvidvin og fiskebouillon, og lad det småsimre i ca. 10 minutter.
Tag vanillen op og kom saucen i en blender, hvor den blendes til en jævn sauce.
Hæld saucen op i en gryde, tænd for gryden og hæld de soignerede hummerhaler inkl. væde fra hummerhalerne sammen med kokosmælken op i gryden.
Lad det nu småsimre ved meget lavt blus i de 10 – 12 minutter det tager at koge pastaen.
Medens pastaen efter kogning drypper af i en sigte, tages gryden med hummerhalerne af varmen, hummerhalerne optages af saucen og det kolde smør piskes i.
Saucen forekommer nu ”legeret”, og hummerhalerne tilsættes.
I en stor skål el. lerfad blandes pasta og sauce.
Mens hummer, sauce og pasta vendes rundt, vil pastaen efter et minut eller to have opsuget det meste af væden ved hummerhalerne, og retten forekommer i flot balance.
Nu friskkværnes sort peber på toppen, og retten er klar til servering.
5/14/2007
Hummerhaler m. Chili og pasta
Etiketter:
Chili,
Fisk,
Hovedretter,
Hummerhaler,
Ingefær,
Kokosmælk
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar