4/10/2007

Svampesuppe fra Place Blanche i Paris

Denne suppe var min ynglingssuppe, da jeg arbejde på Det Danske Hus i Paris.
Jeg købte den på mine fridage i en lille Restaurant på Plads Blanche, tæt ved vores lejlighed bagved Moulin Rouge.

4 – 6 Personer

500 gr. Svampe
1 Tsk. Carry
1 Dl. Portvin
1 Tsk. Spidskommen
4 Skalotteløg
3 Fed Hvidløg
Saft af 1 Citron
5 Dl. Hønsebouillon
5 Dl. Piskefløde
1 Laurbærblad
Smør
Olie

Rens svampene nænsomt med børste eller kniv og skær dem i skiver.
Hak skalotteløg og hvidløg fint.
Rist svampene på en meget varm pande i små portioner sammen med carry og spidskommen.
(Grunden til af svampene skal ristes i små portioner er den, at svampene ikke må koge !)

Sautér skalotteløgene og de 3 fed hvidløg gyldent i olie.
Kom laurbærbladet i løgene og kog panden af med citronsaft.
Hæld portvin ved og kog lidt ind (Reducér)

De 5 Dl. Piskefløde nedkoges til det halve.

De 5 Dl. Hønsebouillon varmes i en gryde
og svampe og afkoget fra løgpanden passeres gennem sigte
og tilsættes og nedkoger i 5 minutter.
Efter 5 minutter tilsættes den nedkogte fløde.

Nedkog til passende konsistens og smag til med salt og peber.
Anrettes i suppekop eller suppetallerken med godt brød á part.

Ingen kommentarer: