Rødbederelish:
500 Gr. Rødbeder
1 Løg
1 Spsk. God olie
1 Dl. Rosiner
1 Dl. Bouillon 1 Dl. Balsamico
1 Dl. Sukker, gerne rørsukker
Skræl rødbederne og skær dem i tern på 1 x 1 x 1 cm.
Skær løget i små tern.
Svits rødbede- og løgternene i en gryde i olien.
Tilsæt rosiner og bouillon, og kog under låg ca. 10 minutter.
Smag til med salt og peber.
Hæld relishen i et rent glas og sæt låg på glasset.
Køl af og stil i køleskabet.
Relishen smager bedst, hvis den er lavet et par dage i forvejen.
∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞
Abrikos- tranebærkompot:
200 Gr. Tranebær
200 Gr. Tørrede Abrikoser
½ Dl. Ahornsirup
Det hele dampes ind til ønsket konsistens, og justeres med sødme om nødvendigt.
∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞
Mandelpesto:
1 Bdt. Persille
50 Gr. Mandler
4 Spsk. Olivenolie
1 Spsk. Citronsaft
2 Spsk. Fløde 9 %
Nip persillen for grove stilke.
Kom persille og mandler i en blender, og blend det sammen.
Tilsæt olie, citronsaft og fløde og blend igen.
Smag til med salt og peber.
∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞
Ginsyltede løg:
300 Gr. Små skalotteløg
1½ Dl. Hvidvinseddike
1 Dl. Akaciehonning
50 Gr. Sukker
1 Stjerneanis
4 Spsk. Gin
Hæld kogende vand over løgene. Hæld straks løgene i en sigte.
Afkøl løgene og pil dem.
Kog eddike, 1 tsk. Salt, honning og sukker sammen til sukkeret er opløst.
Kom stjerneanis og løg i lagen, og kog det hele sammen i 5 minutter.
Tag gryden fra varmen og rør gin i. Kom løg og lage i et rent glas. Sæt låg på.
Opbevar det i køleskab.
Kan laves 1 – 2 uger før løgene skal bruges.
Fjern eventuelt stjerneanisen straks efter kogningen, hvis smagen af anis ønskes mild.
∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞
Figenchutney:
2 Syrlige æbler
1 Stort løg
1 Rød chili
1 Dl. Rørsukker
200 Gr. Tørrede figner
¾ Dl. Hvidvinseddike
Skræl æblerne og skær dem i grove tern. Hak løget. Halvér chilien, fjern kerner og mellemvægge, før den skæres i små tern.
Fjern stilken på fignerne og skær dem i kvarte. Kom alle ingredienser til chutneyen i en gryde.
Kog det langsomt op og lad det koge ved middel varme i ca. 30 minutter under låg.
Rør chutneyen igennem.
Kom den i et rent glas, læg låg på og opbevar det i køleskab.
Chutneyen kan nemt laves 3 – 4 dage i forvejen, og kan nemt opbevares i køleskabet op til 3 uger.
∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞
Haricots Vert Vinaigrette:
4 Dl. God olie
1 Dl. Eddike
1 Spsk. Hakket persille
1 Spsk. Capers
1 Spsk. Hakket kørvel
1 Spsk. Hakket Estragon
1 Mellemstort finthakket løg
2 Hårdkogte æg
Salt og peber.
500 Gr. Haricots vert
Alle ingredienser blandes, undtagen Haricots vert, og tilsmages med salt og peber.
Vinaigretten hældes over de blancherede afkølede Haricots vert.
∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞
Æblechutney:
1 Kg. Æbler
2 Løg
½ Kg. Rosiner
½ Kg. Sukker
8 Dl. Eddike
3 Fed Hvidløg
1 Spsk. Salt
1 Spsk. Stødt Ingefær
1 Knsp. Cayennepeber
Skræl æblerne, fjern kernehuset og skær dem i både, pil løget og hak det fint, skyl rosinerne i koldt vand.
Kom æbler, løg, rosiner, sukker, eddike og krydderier i en gryde og bring det i kog under omrøring.
Lad chutneyen koge uden låg til æblerne er møre og den har fået en passende konsistens.
Det varer ca. ½ time.
Hæld chutneyen på rengjorte glas eller krukker, og luk med tætsluttende låg.
Sæt i køleskabet for længere holdbarhed.
∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞
Tomatchutney med Abrikoser:
½ Kg. Friske, modne tomater
5 Tørrede abrikoser
2 hele friske grønne chili
2 hele friske røde chili
2½ Cm.Frisk Ingefærrod
2 Spsk. Olie
6 Store fed hvidløg
1 Teskefuld salt
75 Gr. Sukker
Opvarm olien på middel blus og tilsæt chilierne skåret i ½ cm. Stykker.
Tilsæt de mosede hvidløg og ingefærrod skåret i julienne på tværs. Steg i ca. 10 sekunder.
Kom nu de hakkede tomater, salt og sukker i og lad det småkoge over middel til lavt blus, eller indtil væsken fordamper og blandingen er tyk. Dette kan vare ½ til en 1 time.
Kom abrikosstykkerne i indtil massen bliver tyk, klæbrig og skinnende.
Kommes på rene glas med tætsluttende låg.
Kan opbevares i køleskabet i én uge.
4/09/2007
Dit og dat til alt eller intet
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar