4/18/2007

Bagte rødbedestykker med Wasabismør

500 Gr. rødbeder
3 Spsk. Olivenolie
1 fed hvidløg
Salt og peber
150 Gr. smør
½ Tsk. Wasabi (Japansk grøn peberrodspasta)

Skræl rødbederne og skær i bjælker/både/kvadrater på 2 Cm. tykkelse.
Læg dem i et ildfast fad.
Bland olivenolien med presset hvidløg, salt og peber og fordel denne marinade over rødbederne.
Fadet skal være så stort, at rødbederne ikke ligger ovenpå hinanden.
De kan også bages på bageplade beklædt med bagepapir.
Rødbederne bages ved 200° C. i ca. ½ time, og kontroller at de ikke er hårde !
Wasabismørret laves ganske enkelt ved at røre smørret med wasabipasta.
Smag på smørret, så du får en styrke der passer til din gane ?
De lune rødbedestykker serveres på salatleje med Wasabismørret á part.

Ingen kommentarer: