10 Personer.
1 Hakket løg
2 Hakkede fed Hvidløg
1½ Dl. Hvidvin
1 Spsk. Frisk Timian
450 Gr. Andelever
1 Dl. Piskefløde
200 Gr. Tempereret smør
Olivenolie til stegning
Salt og peber
2 Dl. Olivenolie til fritéring
1 Lille bundt frisk Salvie
Brødskiver
Fremgangsmåde:
Sautér løg, hvidløg og timian i lidt olivenolie, og sæt det til side.
Sautér andeleveren i olivenolie – den må endelig ikke få for meget, da det gør andeleveren bitter og grynet, den skal være rosa i midten.
Til sidst tilsættes hvidvinen, som simrer med i de sidste minutter.
Kom lever med vin og løgblandingen fra før i en blender sammen med smør og fløde.
Blend til konsistensen er som en blød puré.
Smag til med salt og peber.
Hæld parfaiten i en form, og stil den på køl.
Når andeleverparfaiten er stivnet, kan den kugles op til servering.
Fyld en lille gryde med et par deciliter olivenolie.
Fritér salviebladene i olien, det tager kun få sekunder.
Drys med salt.
Rist nogle skiver godt flutes i ovnen eller på brødrister.
Servering:
Servér aflange kugler af andeleverparfaiten med friterede salvieblade
og de ristede skiver flutes á part.
Tips:
Andeleverparfaiten kan tilsættes en smule Cognac, Calvados eller Armagnac, som vil tage lidt af leversmagen.
4/09/2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar