4/11/2011

Tapasaften - Gedeost indbagt i forårsrulledej med tomatmarmelade.


10 Personer.

600 Gr. Gedeost
Forårsrulledej
Rapsolie

400 Gr. Modne tomater
100 Gr. Sukker
1 Citron
Salt og peber


Tilberedning:

Skær gedeosten i små firkanter, der passer til de små dejstykker af forårsrulledej, som jeg medbringer.
Læg forårsrulledejen som et ruderkort, og læg gedeosten nederst ved spidsen.
Rul dejen en enkelt gang, og bøj enderne godt ind, så længden af rullen nu kun er ca. 5 Cm.

Varm rapsolien på en pande og steg gedeosterullerne i olien.
Steg sammenføjningen nedad først, og vend så rullen.
Gedeosterullen skal være sprød hele vejen rundt, og de skal ikke stege længe.

De modne tomater indkoges med sukker og citronsaft i rette mængder til en lun tomatmarmelade.
Tilsmages med lidt salt og peber.


Anretning:

De varme gedeosteruller anrettes på en tallerken med tomatmarmelade á part.

Ingen kommentarer: