Denne ret er udvalgt, fordi den skal give Jer et indtryk af, at lækker let mad kan laves på kort tid, afpasses årstidens grøntsager, og ikke altid kræver store ”forkromede” garniturer, ægte smørpiskede saucer og hvide kartofler !!!!!
4-5 Couverter.
750 Gr. Kød efter eget valg
Sort Peber
10 Skalotteløg
10 Fed Hvidløg
10 Små Champignoner
2 Spsk. Smør
Salt
2 Dl. Rødvin
2 Dl. Vand
1 Tsk. Maizenamel
Tilbehør:
300 - 400 Gr. Grøn Båndpasta.
Gå kødet efter for sener.
Pil løg og hvidløgsfedene.
Rens champignonerne.
Krydr kødet med friskkværnet peber.
Brun det på alle sider i en stegegryde. Krydr kødet med salt og brun champignoner, løg og hvidløg let i stegesmørret.
Tag derpå champignoner, løg og hvidløg op.
Tilsæt vin og vand.
Læg låg på gryden og lad kødet braisere efter behov. Vend kødet, når halvdelen af stegetiden er gået, og kom hvidløgsfedene ved.
Kog båndpastaen i rigeligt vand med salt.
Tag kødet op og pak det ind i folie. Lad det hvile 5 – 10 minutter, før det skæres ud.
Rør lidt maizenamel ud i lidt koldt vand og pisk det i saucen.
Lad saucen koge lidt igennem og montér med champignon og løg, og kog lidt ved svag varme.
Smag saucen til med salt og peber.
Skær kødet i skiver.
Lad pastaen dryppe lidt af, og rør en klat smør i.
Fordel løg, hvidløg, champignoner og pasta på tallerkenen.
Hæld saucen ved og anret med det valgfri kød på dekorativ facon.
10/02/2007
Rødvinsbrais. Okse, Kalve, Kalkun, Vildt, Lammekød
Etiketter:
Champignon,
Hovedretter,
Hvidløg,
Kalkun,
Kalvekød,
Lammekød,
Oksekød,
Pasta,
Rødvin,
Skalotteløg,
Vildtkød
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar